At ansætte personale kan være en udfordrende opgave – både når du ansætter for første gang, og når du skal finde nye talenter til din virksomhed. Uanset hvilken type virksomhed du driver, er det vigtigt at have det rette team for at sikre, at din forretning fungerer gnidningsfrit og effektivt.
Hvis du skal være arbejdsgiver eller ansætter personale for første gang, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. For eksempel skal du registrere dig som arbejdsgiver hos Skattestyrelsen. Det kan du gøre via virk.dk. Hver måned skal du indberette, hvilke udgifter der er gået til ansatte. Det gør du gennem en arbejdsgiverindberetning på Skattestyrelsens hjemmeside.
En medarbejders løn kommer til at koste dig og din virksomhed mere end selve bruttolønnen. En tommelfingerregel siger, at lønnen koster virksomheden ca. 54 % mere end selve lønnen. Du kan regne med:
bruttoløn x 1,54 = den samlede omkostning
Udover bruttolønnen betaler du som arbejdsgiver feriepenge, arbejdsgiverafgifter, forsikringer og særlig lønsumsafgift på pensionsindbetalinger. Nogle af disse afgifter varierer afhængigt af medarbejderens alder – det kan fx være billigere at ansætte pensionister eller unge. Du kan lave en mere præcis beregning på virk.dk. Derudover kan du vælge at tilbyde personalegoder, som fx tilskud til motion.
Sørg altid for at lave en skriftlig ansættelseskontrakt. En mundtlig aftale er også juridisk bindende, men du skal give medarbejderen skriftlige oplysninger om ansættelsesvilkårene senest en måned efter ansættelsens start. Tjek, om din virksomhed er omfattet af en overenskomst, og følg de regler, der gælder der. På virk.dk finder du en skabelon med de oplysninger, en ansættelseskontrakt bør indeholde.
Vi har stor erfaring med at hjælpe virksomheder med at ansætte de rette personer på en enkel og effektiv måde. Med vores tips undgår du de mest almindelige faldgruber.
Lav et godt jobopslag
Jobopslaget er din første kontakt med potentielle kandidater. Det skal være indbydende, kortfattet og informativt – gerne med billeder eller videoer, der giver et godt indtryk af virksomheden.
Annoncér på de rette platforme
Vælg med omtanke, hvor du publicerer stillingsopslaget, afhængigt af hvor kandidaterne befinder sig. På sociale medier er det vigtigt, at budskabet er kort og klart.
Karriereside
Hav en attraktiv og brugervenlig karriereside. Det skal være nemt at søge, så du ikke mister gode kandidater pga. tekniske barrierer.
Hold et åbent sind
Undgå forudindtagede forestillinger om, hvem der passer til rollen. Fokuser mindre på CV'et og mere på kandidatens motivation og potentiale. Evnen til at skrive et flot CV siger ikke nødvendigvis noget om personens egnethed til jobbet.
Læs mere om vores bedste tips til at udvide kandidatfeltet her.
Et dokumentfrit og mobilvenligt rekrutteringssystem sparer tid og ressourcer. Det gør det muligt for kandidater at svare direkte på spørgsmål via mobilen i stedet for at sende CV og ansøgning. Highers rekrutteringsværktøj er nemt at bruge for både jobsøgere og arbejdsgivere og sikrer, at du finder den rette person til den rette rolle.
Alle kandidater fortjener hurtig og relevant feedback – uanset hvor langt de er nået i processen. Alle rekrutteringssystemer (ATS – applicant tracking systems) bør kunne give automatisk tilbagemelding via e-mail eller sms.
Husk at se en nyansættelse som en mulighed for at bringe nye perspektiver ind i virksomheden – ikke blot som en erstatning for den tidligere medarbejder.
Highers brugervenlige rekrutteringsværktøj bygger på screeningsspørgsmål, tests og videopræsentationer, så du kan rekruttere kompetencebaseret, fordomsfrit og med høj præcision. Book en demo i dag!